Har du nogensinde prøvet at sætte ild til en tomat? Hvis du har så vil du nok opleve at sådan en brænder dårligt og derfor ikke hører hjemme i skraldet til forbrændingen, men til gengæld så bliver den hurtigt omsat til kompost. Den bedste og mest miljøvenlige udnyttelse af køkkenaffald og haveaffald er at genanvende det. Mange kommuner arbejder med at indsamle madaffald/organisk affald til bioaffald. Det er lykkedes ca. hver tredje kommune at få sat det i system med mere eller mindre succes. Uanset hvad er det en god start. På denne måde bliver affaldet til elektricitet og varme. Det er den bedste udnyttelse af madaffald/organisk affald – læs mere om organisk affald

Er du ikke så heldig at være i en kommune med fælles indsamling af madaffald, så vil en god kompostbeholder være et rigtig godt alternativ. På denne måde genanvender du også dit køkkenaffald, men dog i egen have. Køkkenaffald genanvendes i en kompostbeholder, og på den måde kan du tilføre næringen fra dit organiske affald i din have / køkkenhave. Et andet emne er alt dit haveaffald – ofte køres det ned på genbrug, men det er der sådan set ingen grund til. Det kan du også sagtens kompostere i din egen have. Det tager lidt længere tid, men bliver til den fantastiske muld. Nogle gange kan en kompostkværn være anvendelig, dem kan du også læse mere om her på siden.

Men der er stor forskel på de enkelte kompostbeholdere – nogle er åbne andre lukkede, men hvad skal du vælge? Nedenfor kan du læse om en række forskellige kompostbeholdere, hvad de kan bruges til og hvad de ikke kan bruges til. God fornøjelse med at kompostere

— Lukkede kompostbeholdere —

Fordele:

  • God til køkkenaffald: kan tage det meste fra køkkenet, dog ikke kød, æg, fisk og kogte madvarer såsom pasta
  • Kan tage haveaffald fra små haver, såsom blomsterafklip, blade
  • Bedre sikring mod rotter, men helt rottesikker er den kun såfremt der er fast bund
  • Nemmere at få til at passe ind i såvel store som små haver

Ulemper:

  • Små grene, græs og hækafklip skal som udgangspunkt ikke i en lukket beholder
  • Komposteringen går let i stå i vinterhalvåret

God og billig lukket kompostbeholder i plast

Komposter Eco 320 liter

Komposter Eco 320 liter

Her er en lidt mindre, men stadig lukket kompostbeholder undtagen i bunden. Den kan indeholde 320 liter kompost og har et stort praktisk låg i toppen for nem ifyldning. Derudover er der en en åbning i fronten, hvis man har brug for at komme ind til den nederste og formuldede del af komposten. Den er lavet i af plastik med nogle gode hængsler så den ikke så let går i stykker når man først rører rundt i den med en skovl.

  • Længde 65 cm
  • Bredde 65 cm
  • Højde 75 cm
  • Volumen 320 liter

Komposter ECO 320 liter er særlig egnet til små husholdninger og haver eller hvis man kun ønsker at kompostere fx sit køkkenaffald. 320 liter ikke nødvendigvis for lidt, så hvis behovet ikke er så stor vil vi gerne anbefale denne.

Den er set hos Plantetorvet til ca. 399 kr.

Lille kompostbeholder i plastik til køkkenaffald

Greenline Garden Easy 300 liter

Greenline Garden Easy

En mindre kompostbeholder med god udluftning sikrer hurtigt kompost af dit køkken- og haveaffald. Noget af det vigtigste i forbindelse med kompostering er at der er nok luft. Hvis der ikke er luft nok, så ender dit affald med at rådne fremfor at kompostere, og det ønsker du ikke da det lugter slemt. Beholderen er lidt tynd i plastikken, så sørg for at lukke lågerne ordentlig hver gang du har haft dem i brug.

  • Længde 61 cm
  • Bredde 61 cm
  • Højde 83 cm
  • Volumen 300 liter

Med den store luge i bunden kan du komme til den omsatte kompost, hvis du f.eks. ønsker at bruge kompostjorden i din køkkenhave eller i blomsterbedet. Der er ingen bund i denne kompost, og har du problemer med skadedyr anbefaler vi at du ligger et finmasket trådnet nedenunder kompostbeholderen.

Set hos Frishop til ca 379 kr.

God kompostbeholder til køkkenaffald

Tarmo kompostbeholder sort plast

Denne lukkede kompostbeholder egner sig rigtig godt til dig der kun vil kompostere køkkenaffald og en mindre mængde haveaffald. Der kan være 450 liter i den og har et stort låg i toppen samt en åbning i siden til når man enten skal tømme den eller rotere indholdet. Den er lavet i af plastik og er nem at sætte op pga. de smarte hængsler i siden

tarmo kompostbeholder

  • Længde 80 cm
  • Bredde 80 cm
  • Højde 81 cm
  • Volumen 450 liter

Placer den i et hjørne i haven, hvor der ikke er for meget sol og direkte oven på jorden. Komposterer du kun køkkenaffald og en lille smule haveaffald, vil det formentlig aldrig være nødvendigt at tømme den, da det komposterede materiale langsomt vil sive ned i den bare jord underneden. Meget nemmere og  miljøvenligt bliver det ikke.

Du kan købe den her hos Frishop for 399 kr.

Isoleret og rottesikker kompostbeholder der sikrer god kompostering hele året

Greenline Master 375 liter i grøn kraftig plast

Greenline Master Isoleret

En af ulemperne ved en lukket kompostbeholder er at kompostormene ikke arbejder i vinterhalvåret. De er kravlet ned under kompostbeholderen, og derved sker der ingen kompostering i vinterhalvåret. Nogle gange risikerer kompostormene at dø, hvis de ikke når at kravle ned i jorden under kompostbeholderen inden frosten slår til. Denne kompostbeholder er isoleret ned til -15 grader, hvilket sikrer god kompostering også om vinteren. 

  • Længde 89 cm
  • Bredde 89 cm
  • Højde 98 cm
  • Volumen 375 liter 

Greenline Master opfylder alle krav til sikring mod skadedyr, da der er fast bund i den,. Heldigvis er den udstyret med “Airtec” teknologien som sikrer god ventiltion i både bund og sider. I bunden er der små huller så dine kompostorme kan kravle ind og ud af den hvis der er behov for det. Dette er ikke nogen billig kompostbeholder, da kvaliteten på produktet er højt, hvilket du vil kunne se på hængsler, plastmaterialet og lågets udformning. Alt i alt en god kompostbeholder fra Greenline.

 Set hos Frishop til ca 1.199 kr.

Stilren, avanceret og flot kompostbeholder i metal

Biohort Monami kompostbeholderBiohort Monami 725 liter

Ja tænk en stilren kompostbeholder! Det er dog hvad Biohort har kreeret med denne beholder. Bor du et pænt villakvarter med nybyggede huse, små nyplantede hække og hvor en klassisk kompostbeholder ikke ligefrem pynter, så er Biohort Monami det ultimative valg. Dette er nok en af de fineste og mest moderne kompostbeholdere vi til dato har set. Monami er lavet i varmgalvaniseret, polyamid belagt stål og i aluminium . Den har en masse gode features f.eks. en rigtig god adgang og smart kompostering af dit haveaffald.

  • Længde 102 cm
  • Bredde 102 cm
  • Højde 86 cm
  • Volumen 725 literBiohort Monami

I toppen er låget forsynet med gasfjedre der giver nem adgang til beholderen. Fronten kan slides ud af sin skinne og det giver nem adgang til indholdet når det skal flyttes ud i haven. Umiddelbart vil du nok tro at der ikke kommer nok luft til beholderen pga. de lukkede sider, men Biohort har installeret to ventilationsrør inde i beholderen der med en skortstenseffekt sikrer god ventilation i beholderen.

Beholderen er egnet til almindelig grønt køkkenaffald, knuste æggeskaller, tebreve, kaffegrums, brødrester, blomster og afklip, små grene og tørt afklippet græs. Husk græs skal være tørt inden det puttes i og rod efterfølgende godt rundt i beholderen for at sikre god omsættelighed af det.

 Den kommer med 20 års garanti, så selvom den er dyr, bør den holde i mange mange år.

Set hos Frishop til ca 4.699 kr.

— Åbne kompostbeholdere —

Fordele:

  • Størrer volumen – god til store haver
  • God til haveaffald bl.a. hækafklip, blade, græs
  • Ser mere naturlig ud i en velvoksen haven

Ulemper:

  • En del køkkenaffald kan ikke komposteres i en åben kompostbeholder, da den ikke er rottesikker

Billigste åbne kompostbeholder

Meget enkel kompostbeholder i jerngitter

NSH kompostbeholder

Dette er nok den enkelste kompostbeholder. Et lille trådnet der holder sammen på dit haveaffald så det ikke blæser væk. Som billedet indikerer er den rigtig god til blade. Har du lige samlet alle bladende fra bøgehækken, så kan et vindpust være virkelig være øv. Med denne lille kompostbeholder så bliver det liggende. Den kan også velegnet til græsafklip.

  • Længde 90 cm
  • Bredde 90 cm
  • Højde 70 cm
  • Volumen 510 liter

I modsætning til mange andre kompostbeholdere kan denne nemt sættes væk når der ikke er brug for den. Den fylder ikke meget sammeklappet.

Den er set hos 10-4 til ca. 180 kr.

Flot og smart kompostbeholder i træ

Stor volumen på 650 liter og velegnet til større haver

Nature compost bin woord 650L

Har du en almindelig parcelhushave med hække, buske og diverse afklip fra blomster, køkkenhave og lignende, så vil denne kompostbeholder være velegnet. Den har en stor volumen på 650 liter, hvilket gør den til blandt de største i denne test. Den er lavet i FSC standard nordfyr.

  • Længde 100 cm
  • Bredde 100 cm
  • Højde 70 cm
  • Volumen 650 liter

Den kræver som udgangspunkt en fast plads i haven, da du formentlig vil bruge den til megen af det have- og køkkenaffald du har i overskud. Det smarte her er at alle stykker træ er skåret sådan at den kan sættest sammen uden brug af skruer, da træets kiler klikker ind i hinanden. Det gør også at du nemt kan skille den ad og sætte den væk, hvis du fx ikke vil bruge den om vinteren.

Den er set hos Wupti til ca. 550 kr.

Åben kompostbeholder i galvaniseret stål

Lang levetid og kan klar al slags vejr og vind

Galvaniseret åben kompostbeholder

Den her ser du ikke hver dag. Det er solidt lavet og det galvaniserede stål forgår ikke sådan lige. Denne kompostbeholder kommer til at holde i mange år.

  • Længde 91 cm
  • Bredde 91 cm
  • Højde 85 cm
  • Volumen ca. 620 liter

Den er konstrueret sådan at den kan skilles ad uden brug af værktøj. Det gør det let at kommet til den omsatte jord i bunden af kompostbeholderen. Synes du designet er fedt, og sætter pris på den lange levetid, så skal det være denne beholder.

Den er set hos Plantetorvet til ca. 1.499 kr.

Hvorfor anvende kompostbeholder

Den nemmeste måde at lave kompst er ved at smide det i en bunke, og lade det formulde. I gamle dage hed det en køkkenmødding. Problemet med disse er bare at de lugter og pynter ikke særligt i parcelhuskvarteret. Derfor har man i en del år nu anvendt helt eller delvis lukkede kompostbeholdere. De kan være lavet af plastik og lukket både for oven og i bunden. Andre er åbne kompostbeholdere af træ, hvor låget er væk, men siderne sikrer at haveaffaldet ikke breder sig for meget.

Den primære årsag til at kompostere er for at gavne miljøet, mindske mængden af affald og fordi komposteret affald kan genanvendes som gødning i fx køkkenhaven. Vælger du smide den del af køkkenaffaldet ud der kan anvendes til kompost genererer du faktisk op til 30% mere affald end hvis du valgte at smide det i en kompostbeholder bagerst i haven.

Den helt lukkede beholder anvender man primært til køkkenaffald. Den er rottesikker og dermed kan man smide mere ud i den end man normalt kan. Fx brød er rotterne vilde med, og hvis det ligger i en åben beholder kan man risikere at de kommer på besøg. En anden årsag til at anvende en kompostbeholder er for at holde på formen. Dermed er det muligt at kompostere mere materiale på mindre plads, og den sidste årsag hvilket er meget naturligt er fordi det simpelthen ser bedre ud.

Sådan komposterer du i en lukket kompostbeholder

En lukket kompostbeholder kan bruges til meget forskelligt materiale, og mere end man kan putte i en åben kompost. Fx kan man bruge kartoffelskræller, kålblade, grønsagsaffald, kaffefiltre, teblade, brugt køkkerullepapir, kattebakkeindhold, visne buketter og meget mere. Nogle kommuner har lidt strengere krav end andre mht. hvad der kan komposteres, men mange steder er det tilladt også at kompostere brød og kogte madvarer.

Det man dog ikke kan kompostere pga. risikoen for rotter og smittefare er kødrester, æg og fisk.

Derudover anbefaler vi heller ikke at kompostere citrusfrugter særligt ikke hvis de er sprøjtede. Selvom de er økologiske så nedbrydes de meget langsomt, så dem bør man bare smide i restaffald.